Reiki

Reiki er japansk og betyder universel livsenergi. Japaneren Dr. Mikao Usui genopdagede, efter mange års søgen, den årtusind gamle healingform. Reiki løsner blokeringer, renser på det fysiske såvel som det psykiske plan og giver ny energi i harmoni mellem krop, sind og ånd. Reiki energien går derhen, hvor klienten har brug for den. Med andre ord er det klientens eget system, der bestemmer, hvad der heales. Reiki er en energistrøm.

Hvordan

Du er fuldt påklædt under behandlingen, og er du nervøs eller usikker, er du velkommen til at have en person med, som du har tillid til.
Den mest udbredte behandlingsmetode er håndspålæggelse, og det er også den metode, som jeg bruger. Men er der tale om særligt følsomme områder, så lægger jeg selvfølgelig ikke mine hænder direkte på stedet, men holder dem 10 - 15 centimeter over stedet.
Du kan enten vælge at få Reiki hos en, som har lært Reiki - eller du kan lære at give dig selv Reiki - alle kan lære Reiki.

Hvordan føles det

Der findes ingen bestemt eller rigtig følelse. Det er meget individuelt fra person til person, og fra gang til gang. Mange føler en varme fra mine hænder, det bedste er at mærke det på sin egen krop.

Behandlingen

Reiki understøtter og beriger alle andre behandlingsformer som for eksempel zoneterapi, akupressur, massage, fysioterapi, kiropraktik og psykoterapi.
Reiki kan ikke skade og er ikke manipulerende, fordi det netop er klienten, der "trækker" præcis den mængde energi, som den pågældende har brug for.

Historie

Der findes forskellige beretninger om Reikiens oprindelse og historie. Her er en kort resume, som jeg kender den. Reiki blev genopdaget af dr. Mikao Usui, Japan, i slutningen af det 19. århundrede. Reiki betyder og er Usuis benævnelse for Den Universelle Livsenergi. Usui udviklede et system omkring Reiki, der består af indvielser, teknikker og øvelser til at genetablere og øge kontakten til Reiki.
Hawayo Takata - en Japansk kvinde, født og bosat på Hawaii, lærte Reiki af Dr. Churjiro Hayashi, som var elev af Usui. Ved sin død i 1980 havde Hawayo Takata indviet 22 Reikimestre. Det er herfra, Reiki har bredt sig til hele den vestlige verden. I mange år var den vestlige verden overbevist om, at den metode Hawayo Takata videregav, var den traditionelle og eneste efter Usui, men der findes mange systemer.